tirsdag den 24. maj 2011

Hæklede blomster, opskrift

Jeg har leget lidt med hæklenål og garn og det er der kommet nogle blomster ud af


Har du lyst til selv at prøve, så får du min opskrift her :
Du skal bruge garn (jeg har brugt bomuld), og hæklenål der passer i størrelse til det garn du har valgt. Den orange og lilla blomst har jeg hæklet på nr. 3 og den røde og lyserøde er hæklet på nr. 2,5

*Start med 4 lm der sættes til en ring med 1 km, eller hvis du kender den kan du istedet starte med den "magiske ring" 



1.omg. Hækl 12 fm i ringen, slut omg. med 1 km i 1. fm


2. omg. 4 lm (= 1. fm + 3 lm), spring 1 fm over, hækl 1 fm i næste, *3 lm, spring 1 fm over, 1 fm i næste* gentag *-* omg rung og slut med 1 km i 1. lm  (= 6 lm-buer på omg.)



3. omg. I alle lm-buer hækles: *1 km, 1 fm, 5 stm, 1 fm, 1 km*. slut omg. med 1 km i 1. km ( = 6 blade på omg. )
Hvis du vil hækle blomsten i 2 farver hæfter du ende nu og går til omg 4.
Hvis du vil hækle blomsten i én farve, hækler du nu 1 km ned om fm fra 2. omg, og går til omg. 4 hvor du springer den første del om farveskift over.

4. omg. Sæt en ny farve garn ind i en af fm fra 2. omg. (imellem to kronblade), med 1 km. og hækl så:

*1 lm, 4 stm i den fm der blev sprunget over i 2. omg, 1 lm, 1 km omkring fm fra 2. omg.* gentag * - * omg. rundt og slut med 1 km i den lm der startede omg.
Hæft



Voilá, et stk. blomst.

Man kunne evt. sy en lille knap eller en/flere perler ind i midten af blomsten. Sy blomsten på en sikkerhedsnål og du har en broche, eller pynt puder, tasker eller andet med en eller flere blomster. God fornøjelse :o))
Husk opskriften er min. Du må ikke videregive den som din egen eller sælge den. Men link meget gerne til min blog hvis du viser blomster hæklet efter denne opskrift frem på din egen blog.

12 kommentarer:

Susannes syslerier sagde ...

Sikke nogle vildt søde blomster, du har lavet, og dejligt at du vil dele opskriften.

Tina Westergaard sagde ...

Tak for den fine DIY, se hvordan jeg har brugt blomsterne på min blog :)

ullaskovjensen sagde ...

Tak for diy'en! Endelig en metode, jeg kan finde ud af :-)

Anette sagde ...

Sikke dejlige blomster - har lige hæklet en enkelt men dem skal der nok blive mange af. Har en veninde der har brug for en masse blomster for tiden ;) Tak fordi du delte

Alice sagde ...

Hej
Jeg kom tilfældig ind på din blog i går aftes og har nu afprøvet de skrå striber - så er det bare med hvad man bruger det til. Det er en meget inspirerende blog du har,
Venlig hilsen Alice

Gomorgenfrue/Christina sagde ...

Tak, tak, tak endelig en opskrift jeg kunne finde ud af - super gode billeder! Så nu er jeg ved at kreere blomster til lillepigens kjole - har du lyst til at se dem - så ligger der billeder om at par dage på bloggen - tøsen er ikke så samarbejdsvillig i dag :)

Linda sagde ...

Tak for DIY'en - jeg fik lavet en blomst til min ugle.
Den kan ses på min blog.

Betina sagde ...

Tak for alle jeres søde kommentarer. Hvor er det dejligt at høre at min DIY kan bruges og hvor er det nogle skønne projekter i har fået brugt dem til. Tak fordi jeg har måttet kigge med på dem :o)
Kram fra
Betina

Helle Hindborg Gommesen sagde ...

Tak for en fin opskrift ;o) Sad lige og manglede én til et hårbånd, som jeg har hæklet til min nye Steiner dukke. Nu prøver jeg, så må vi se om det passer til dukken ;O))

Jill sagde ...

Tak for en super fin opskrift.... liiiige hvad jeg står og mangler for at kunne gøre en lile fin pigetaske klar ;o)

Mikamimama sagde ...

Søde og fine blomster. :)

Charlotte Saxbjoern sagde ...

Kors hvor er de fine... lige dem jeg skal bruge til de kjoler jeg vil sy og saelge paa stranden i Argentina. TAKKER! og vil naevne din opskrift til alle. super god vejledning. har ikke haeklet i aarevis!

Takker for en god hjemmeside med masser af inspiration. Den er gemt